W3
Forside | Bestil | Nyheder | Tilbud | Vilkår | Om W3 og Aigle | Om Sejlertøj | Butikken | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Om W3 og Aigle

Om W3
Sejlertøj W3 tilbyder sejlertøj i topkvalitet - til rimelige priser. Du sparer fordyrende mellemled, fordi W3 har egen import af AIGLE sejlertøj og egen produktion af våddragter. Forretningen drives af Stig og Bjørn Westergaard, to erfarne, tidligere TEAM Danmark-sejlere fra en sejlerfamilie, der repræsenterer mere end tredive års succesrige udfoldelser og erfaringer indenfor kapsejlads og tursejlads.

Resultatlisten spænder fra DM i Optimistklassen over NM i Europajolle, DM og VM-sølv i OK-jollen, flere VM i Finn-jolle og Soling mv. — til Stig Westergaards deltagelse i havkapsejladsen “Volvo Ocean Race, round the world 2001-2002” og 2008-09 samt Americas Cup 2004-2007.

Bag W3’s materialevalg og design ligger der derfor stort kendskab til de belastninger og udfordringer, som sejler, udrustning og beklædning er udsat for - såvel når det gælder elitesejlads i joller og kølbåde, som når det er tur- og havsejlads, det drejer sig om. Vi sælger udelukkende mærker og varer, som vi enter selv har fremstillet eller helt kan stå inden for. Således får vi vore våddragter, W3 Olympic Line Våddragter, produceret på en af verdens førende fabrikker. En anden af vores produktserier, Aigle sejlertøj, er berømt i sejlerkredse for den høje kvalitet og funktionalitet.

Vi har testet og anvendt Aigle under stort set alle klimatiske forhold og konstateret, at her er tale om topkvalitet på linje med mærker som Musto, Henri Lloyd og Helly Hansen.

Ring eller mail til os hvis du vil høre mere om de enkelte produkter, eller hvis det, du søger ikke findes på vor hjemmeside.
Vores mail er W3@W3.dk
Vores telefonnummer er 3543 4567
W3 har til huse i en butik på Østerbro i København, Vordingborggade 93. Her findes et stort udvalg af sejltøj og anden beklædning til havnebesøg.

 Butikkens åbningstider er i vinteren 2011/2012 
Lørdage fra 9-13.

Om Aigle
Frankrigs absolut førende fritidstøjmærke. I mere end 150 år har Aigle produceret produkter til mennesker som opholder sig ude i naturen - og som er afhængig af at deres beklædning og fodtøj er det fremstillet med mennesket i naturen i fokus. Aigle begyndte i 1853 med at producere gummistøvler i naturgummi. Denne tradition holdes i hævd her mere end 150 år senere.

Aigles gummistøvler er stadig fremstillet af naturgummi og er stadig håndlavede. Kvaliteten er fremragende og det er ikke ualmindeligt at vi har ejermænd/damer som gladeligt fortæller om deres mere end 15 år gamle støvler som stadig bruges flittigt. Senere har man benyttet den viden om vejr og vind i kombination med ophold i naturen til at producere fritidtøj.

I dag fremstiller Aigle beklædning til aktivt ophold i naturen. Til skisport, trekking og sejlsport. Aigles sejlertøj lever op til det ypperste indenfor havsejlads. det er ikke tilfældigt at Jean Pierre Dick har valgt Aigle når han alene kæmper sig gennem verdens hårdeste singlehand kapsejladser.

Vi har i vore OL kampagner og banesejlads ligeledes erfaret at Aigles sejlertøj har optimal funktionalitet til aktive sejlere som har brug for komfort.